torsdag den 1. september 2011

Et spørgsmål om hestens værdi


Det er altid et spørgsmål om hvad hesten er værd. Når vi køber, når vi sælger, når vi bruger, når vi føler - og hesten ikke længere kan opfylde vores betingelser for at være brugsdyr i vores varetægt. Hvad gør vi af dem, når vi ikke vil tage os af et skadet eller sygt dyr der ikke kan bære os derhen vi ønsker?


Uddrag fra Gittes artikel i
Hesteinternatets årskatalog 2011
»Der står mange otiumheste rundt omkring. Mange af de heste er først blevet brugt, dernæst dømt; ikke egnet, og så kasseret som en brugtvogn.
Når vi kalder det otium, er det så virkeligheden, eller blot en undskyldning for at vi ikke selv gider at have ansvaret ?«

»Skal hesten sælges, er den meget værd. Bliver hesten halt, er den ikke noget værd. Vi har taget de bedste år af hestens liv, og hestens værdi er bestemmende for, hvorvidt en påkrævet behandling bliver igang sat«

Forleden dag blev jeg kontaktet af en hesteejer der ønskede at sælge sin hest, der efter en skade ikke længere kunne opfylde sin funktion som ride- og konkurrencehest. Ugen forinden havde en anden hesteejer forsøgt at forære sin hest bort, med den hest fulgte en benskade, men det forlød at hesten med rette behandling kunne blive rimelig smertefri, og fungere som selskabshest i fremtiden.
Ordene fra ejeren hang i mine ører endnu: »Det er jo dyrt at holde hest og det kunne jo være du kunne hjælpe den videre, det er en ret værdifuld hest, men du må få den gratis«.

Jeg har for vane at tænke højt og min første tanke var »Det er jo et ganske generøst tilbud, men har du tænkt over at det er ligeså dyrt for den fremtidige ejer, som det vil være for dig at beholde den. Og hvad mener du egentlig når du siger værdifuld«?
En hesteejer har gode hensigter med ønsket om at finde hesten det allerbedste otium, når man nu alligevel er i gang med at kassere den som brugsdyr. 
Jeg undrer mig dog hver gang og finder det interessant at spørge om hvad der driver os til at skaffe-, og afskaffe kæledyr. 
Spørgsmål der nok kan provokere nogle kæledyrs ejere....
 

 

Læs resten af historien om min egen lille værdiløse hest på www.staldplus.dkwww.staldplus.dk under artikler,
eller i årskataloget 2011, fra Hesteintenatet af 1999.