Sommereksem

En gammel hest der har lidt med sommereksem gennem størstedelen af sit liv, er blevet eksemfri.
Nedenst er  fra Artikel bragt i Dansk Islandsheste forenings medlems blad:

Med eller uden sommereksem?

af Gitte Sperling

Når man går væk fra symptombehandling og i stedet koncentrerer indsatsen om årsagsbehandling, kan man hjælpe sin hest, hvis man vil.

En af de islandske heste der hører til her på gården, har igennem mange år har været plaget af sommereksem. Faktisk lige siden den som unghest kom til Danmark fra Island. Men der er sket en markant ændring i hestens liv.

Nordisk fuldblod

For år tilbage købte jeg en hest, som skulle bidrage med udfordring til rytteren der gerne ville forbedre og forfine sin ridning. En dejlig islandsk hest der tidligere var importeret til Danmark fra Island, med vilje langt over middel, godt redet, som mestrede alle fem gangarter i alle tempi. Jo - det var rigtigt nordisk fuldblod. Jeg vil beskrive den som en stabil arbejdshest med dejlig dynamisk bevægelighed, et godt rygsving og tilpas fremadsøgning. Derudover tordnede den villigt afsted som et gammeldags lokomotiv, i en sikker egenbalance under rytter, med klippefast sikkerhed på benene. Hesten udviste en overraskende smidighed og følsomhed for de fine hjælpere. Der skulle dog et vist mod til at ride hesten, og den var strengt forbudt for nybegyndere, lige hvad der var brug for her; en drøm for de fleste øvede islandshesteryttere.

Hest med ar

Denne skønne hest havde dog en del ar, der synligt fortalte om en vis tilbagevendende lidelse, nemlig allergi over for sommerens værste plage; alt hvad der svirrer og stikker for at suge blod. Den første sommer hesten var på gården, brød helvede løs, for hesten led voldsomt i mittesæsonen, med store åbne væskende sår fra mulespids til og med halerod. Det var en rigtig grim overraskelse for mig at stå med en så plaget hest, og at skulle forholde sig til sådan en lidelse. Hen over sommeren var haleroden blevet et stort blodigt område, over krydset, i lysken, under maven hen ad ryggen og på bringen var store sår. Der var ingen man tilbage, ingen pandelok. I stedet kunne man se de røde plamager hvor huden var hævet og blodig. Jeg havde seriøse overvejelser om, hvorvidt det var i orden at lade hesten leve videre. Jeg stod med en voldsomt plaget hest og den kunne på grund af sin tilstand, heller ikke rides.

Med vinteren kom opheling af sår, hesten kunne atter rides, den legede og nød sit islandshesteliv, i frost og sne derude på marken sammen med sin flok. Det voldsomme udbrud efterlod store ar, men det var tydeligt at hesten var i trivsel og årstiden gjorde den godt.

Gamle ar

Allerede inden denne ubehagelige sommeroverraskelse, havde hesten nået at vise andre af sine ar. Ar på sjælen, ar på psyken. Hesten tilhørte den generation af islandske heste, der var avlet inden det blev almindeligt anerkendt med godt horsemanship.

Du kan sikkert sagtens forestille dig, hvad det kan have betydet for hesten, i dens indlæring, samt hvilke opdragelses- træningsmetoder og »indlærings-teknikker« hesten kan have været udsat for. Ellers vil følgende linier hjælpe dig på vej, ligesom hestens adfærd gav mig et klart billede af dens oplevelser igennem dens tidlige ungdom.

Jeg så hesten som en dejlig, men spoleret hest, der tydeligvis havde opnået sin dygtighed på en så voldsom måde der nu kom til udtryk igennem håndskyhed, udpræget flugtadfærd og en hest der ikke ønskede at blive fanget eller kaldt hjem fra folden. Den meget velopdragne hest gjorde ellers pænt, hvad man bad den om (når den havde grime og tov på) men var konstant vagtsom, anspændt og ved opbinding – stivnet. Den lystrede og var ekstrem lydig ved små vink, men stak i flugt ved allermindste anledning. Mistro og panik var den typiske reaktion, når det mandlige køn af menneskeracen var i dens nærhed.

De dybtliggende sjælelige ar gjorde helingsprocessen af de fysiske sår mere kompliceret end hvis hesten havde vist psykisk ligevægtig. Jeg er ikke tilhænger af lappeløsninger hverken til mennesker eller dyr, og til trods for hestens adfærd og historie, og flere velmenende råd fra eksemkendere om at opgive, havde jeg mod på at gå i dybden med hestens velvære. Intet resultat var givet på forhånd, men det var en måde at kunne tilbagebetale hesten, for andre menneskers fejltrin.

Bevidst handling

Samtidig med at hesten skulle hjælpes til et nyt og bedre liv i tillid til mennesker, tilbragte den alt sin tid de følgende somre, med at være iklædt eksemdækken og hovedbeklædning (sæsonen fra maj til midt i oktober, i alt slags vejr). Eneste måde at skåne hesten mod angreb fra mitter, myg og klæg. Alligevel snød de flyvende blodsugere sig op under dækkenet, bed, stak og sugede blod. Hesten måtte ind på stald, i rigtig mange timer hen over sommerperioden for at undgå alt hvad der kunne stikke af svirrende insekter.

Den lærte efterhånden at søge mod stalden og få hjælp mod de stressende plageånder der gjorde dens tilværelse smertefuld. Med dækken og staldophold, fulgte også indsmøring med en klistret specialfremstillet salve indeholdende binyrebarkhormon. De angrebne steder på hesten blev smurt grundigt med salve flere gange ugentligt. Hvilket vil sige hele manen, haleroden, ører, øjne, mule og store områder på kroppen, som jeg beskrev tidligere. Salven gjorde huden skør og sart, men umiddelbart blev hesten afhjulpet den ubehagelige kløe og smerte. Det var ikke en holdbar model, men en måde at gøre en midlertidig indsats for at bedre hestens liv en smule.

Jeg vil ikke specifikt fortælle om fænomenet sommereksem og den sparsomme forskning der er på området. Blot at eneste udvej pt. har været en vaccine, dog uden forsikring om bedring. Samt alverdens kemi til, at spraye, smøre og vaske hesten i, også uden markant positiv effekt.

Aktiv indsats og behandling – hver dag

Jeg fik sammensat en behandling til den plagede hest, der bestod af kosttilskud, og homøopatiske midler med en daglig dosis over flere måneder. Et tiltag der indeholdt opbygning af hestens immunsystem, en udrensning, og i god tid inden mittesæsonen startede, en homøopatisk desensibilisering (allergi tolerancen øges gradvist). Hestens eksemdækken hængte dog parat i stalden til anvendelse straks der måtte være tegn på begyndende irritation. Behandlingen forventedes at skulle vare hele sæsonen. I månederne fra maj-juli, gik jeg faktisk og ventede efter at se tegn på sår og irritation, og undrede mig over at intet skete. Derfor blev behandlingen trappet ned over et par uger fra midt i juli.

Resultat

Det er en rigtig god følelse at det lykkedes at hjælpe hesten til et markant bedre velbefindende og dermed bedre liv. Her ved artiklens afslutning, kniber jeg en glædeståre ved synet af en hest der om kort tid kan fejre 20 års fødselsdag som eksemfri. I takt med at hesten fuldt ud kan nyde sommergræsningen, er eksemdækkenet røget på førtidspension. Hesten er ikke stresset som tidligere, hvilket naturligvis medvirker positivt til dens velbefindende. Med aktiv indsats og målrettet behandling, fremtræder hesten mere afbalanceret og smukkere nu end nogensinde før, og næste skridt er at vedligeholde det gode resultat.

Når der ikke er nævnt specifikke midler her, er det for ikke at give anledning til misforståelser omkring en generel eksembehandling. For at opnå det bedste resultat må behandling rettes mod det enkelte menneske/dyr, med udgangspunkt i den fulde baggrund, historik og sygdomsbillede.

Homøopati er dybtvirkende

Jeg er som mange andre, skeptisk over for enhver hokus-pokus løsning, der lyder lidt smart, fantastisk eller som sødsuppe-historie. Men jeg er også realist. Det er min erfaring, at en stor del af de sygdomme og ubalancer, mennesker og dyr kommer ud for kan behandles med homøopati. Når vores egne kræfter aktiveres, oplever man ofte, at komme styrket ud på den anden side af en sygdom/ubalance. Jeg anvender homøopati i min praksis som psykoterapeut, desuden har jeg de seneste år, med stor succes anvendt midlerne til dyrene på gården. Især hestenes velfærd ligger mig meget på sinde, men jeg har også eksempler fra andre dyrs bedring, fx hoste, gigt og ledproblemer hos hund og kat. Det er så enkelt at behandle sit dyr, da det ikke behøver at forholde sig til tanken, hvor vidt midlet virker eller ej, dyr behøver ikke at tro på en virkning, de tager bare imod.

I dag ved jeg, at havde jeg for år tilbage haft mere viden om antroposofisk lægekunst, kunne jeg sandsynligvis have afværget omkostningsfyldte og pinefulde tilfælde af kolik, forgiftning, og meget tidligere gjort en virkningsfuld indsats overfor fx allergi og eksem.

Dyrlægen er fagpersonen der har den veterinære medicinske uddannelse - men blot ved at have nogle specifikke midler i sit førstehjælpsskab på hylden ved siden af termometer med mere, da kan man kan selv gøre en betydningsfuld indsats for eksempel ved kolik, forfangenhed, forgiftning, betændelsestilstande, forkølelse og andet akut. En indsats der kan gøre den store forskel. Homøopati kan tages sammen med anden behandling og derfor understøtte dyrlægens behandling.

Lovgivningen tillader ikke anprisning af homøopati og dets virkning ved butikssalg. Danmark har vi en lovgivning der gør det rigtig svært for forbrugeren, at få oplysninger der kan gavne sundheden, man skal selv søge den, og vejen til antroposofisk lægekunst og behandling med homøopati, kan virke snørklet og begrænset, nærmest som et lukket og mystisk land. Homøopati opfattes i Danmark som alternativ behandling, også selvom nogle homøopatiske midler er receptpligtige, og vendingen »alternativ behandling« opfattes ofte negativt. I udlandet er homøopatiske midler anerkendte og anvendte lægemidler i den traditionelle medicinske verden. I for eksempel Tyskland og Schweiz har forbrugerne en anden tilgang til oplysning om virkningen af disse midler. Uden for Danmarks grænser, er det helt almindeligt at vælge homøopatiske lægemidler frem for anden medicinsk behandling, fordi homøopati er naturlig og mild men dybtvirkende og man ser ikke bivirkninger som ved traditionel kemisk fremstillet medicin.

»At symptombehandle er som at lægge låg på en gryde i kog, damp slipper ud og kan give forbrænding, grydens indhold brænder på, bliver dårligt og får begrænset anvendelse. Ved årsagsbehandling fjernes låget, der røres i indholdet. En vurdering afgør hvordan man kan afbalancere indholdet i gryden. Grydens kvalitet må tages i betragtning sammen med kogepladens temperatur, vilje og evne hos den ansvarlige aktør bliver afgørende for det færdige resultat«.

***

Om homøopati
Homøopati er sammensat af de græske ord homoios som betyder "lignende" og pathos som betyder "lidelse". Det er en alternativ behandlingsform, som bygger på princippet om, at et stof i små doser kan kurere symptomer som denne selv fremkalder i store doser. Ofte anvendes doser så små, at det aktive stof ikke længere er at finde i blandingen.

Den homøopatiske opfattelse er at et lægemiddel, som i store doser fremkalder en sygdoms symptomer hos raske mennesker, i små doser vil helbrede den samme sygdom - fysisk, følelsesmæssigt og mentalt.

Homøopater benytter sig af en lang række lægemidler fra mineral-, plante- og dyreriget. 

Homøopati praktiseres i dag i 41 ud af 44 europæiske lande. Homøopati er den mest udbredte registrerede alternative behandlingsform i 5 ud af 14 europæiske. I Tyskland har ca. 70% af alle læger en kort homøopatisk tillægsuddannelse. I Danmark er homøopati ikke anerkendt af lægevidenskaben.